C-Mill

C-Mill er et avanceret gang-/løbebåndssystem med vægtaflastningsmulighed samt integrerede visuelle og akustiske effekter til optimal funktionel træning af balance og gangfunktion. C-Mill projekterer visuelle elementer ud på gangunderlaget som patienten skal følge, undgå, træde henover, træde til siden for etc., hvorved patienten indlærer og adapterer nye strategier i balance- og gangfunktionen.

Om produktet

Med C-Mill gives terapeuten unikke muligheder for at tilrettelægge ”træningsbanen” og tilpasse træningen nøjagtigt til patientens funktionstab, og undervejs følge patientens progression med gradvist øgede krav til skridtlængde, hastighed og afværgefunktioner ved forhindringer. Træningen kan således tilpasses specifikt til genoptræning af patienter med svære funktionstab efter svær neurologisk sygdom/-skader, såvel som ældre med aldersbetinget balance- og gangbesvær.
C-Mill er udstyret med en CueFors software der måler specifikke parametre som skridtantal, -længde, -højde, -symmetri undervejs i træningen, og automatisk genererer dokumenterende rapport efter endt træningssession.

Med C-Mill VR og VR+ integreres visuelle effekter både i underlag og på skærm foran patienten med dertil øgede muligheder for træningsvariation og kognitiv stimulation.

 

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Kun kunder der er logget ind, og har købt dette produkt, kan skrive en anmeldelse.