Intramedic har hermed fornøjelsen af at invitere til seminar i impulsoscillometriundersøgelse med Jaeger Vyntus IOS. Der vil være en teoretisk og praktisk gennemgang af metoden samt et oplæg om fortolkning af måleresultaterne. Herudover vil der blive en gennemgang af modstand/volumen-grafen i bodyboksmålingen, der er en af de unikke features med SentrySuite softwaren.
Underviseren er Hans Jürgen Smith fra Vyaire, der har mange års erfaring med specielt IOS og må anses som en førende ekspert på området. Hans-Jürgen er en fremragende formidler og enkelte har måske allerede oplevet ham ved ERS, hvor han også har haft undervisningsseancer. Seminaret afholdes på engelsk.
For at tilgodese flest muligt, tilbyder Intramedic to seminarer:
onsdag, den 13. juni 2018 i DGI-Byen i København.
torsdag, den 14. juni 2018 på Helnan Marselis Hotel i Aarhus.
Begge seminarer vil være fra kl. 14-18 og udover teori indeholde ”hands-on”.
Der vil være et begrænset antal pladser ved begge seminarer, hvorfor deltagelse desværre ikke kan garanteres, men vi tilstræber naturligvis, at flest muligt kan komme med.